Foredrag på Gammel Skovriddergård i Silkeborg den 4. juni kl. 19 – 21.30.
Billetpris 100 kr. som betales ved indgangen.
Med dette foredrag ønsker jeg at skabe en større åbenhed og forståelse for stress. Jeg ønsker at inspirere til håndtering og forebyggelse af stress, for derigennem at skabe en øget livsglæde. Efter denne aften, vil du få mulighed for at handle aktivt, når du kommer i kontakt med stress. Vigtigst af alt, vil du få inspiration til at reagere hensigtsmæssigt i mødet med stress!
Ærligt og troværdigt, fortæller jeg åbenhjertigt om, hvordan jeg som salgschef, for et større Skandinavisk salgsselskab, gradvist blev mere og mere stresset, og til sidst, på mindre end 2 døgn, gik fra at være fuldt arbejdsdygtig til ikke at vide, hvem jeg selv var!
Med jysk lune og et glimt i øjet, fortæller jeg om mit møde med stress, og om hvordan jeg kom ud på den anden side.
Du får indsigt i:
• min kamp for at komme ud af stressens klør.
• hvad stress er, og hvorfor vi bliver ramt?
• udvalgte redskaber til håndtering af stress.