Det gjorde jeg også engang, faktisk ret ofte. Jeg havde bildt mig selv ind, at det var effektivt!
Jeg kan tydeligt huske, hvornår det startede. I de travle perioder mødte jeg ind til rigtigt mange mails fra min chef. I starten tænkte jeg ikke så meget over det, det gav en kickstart på dagen. En dag, jeg kommenterede det overfor hende, fortalte hun mig, at hun i de travle periode arbejdede rigtig godt om natten. Så fik hun sagerne ud af hovedet og kunne sove roligt. Præcis hvordan hun sagde det, husker jeg ikke, men jeg husker det budskab, som jeg tog ind.
At havde man travlt og ikke kunne finde ro, kan man tage natten i brug. Det var sådan det startede…
Jeg ved, at hun på ingen måde ønskede at køre mig ud over kanten, og at det klarede vi i fællesskab. I dag kan jeg undskylde os med, at vi på det tidspunkt ikke vidste bedre.
Hvis du ønsker at forsætte med at arbejde både dag og nat, vil jeg anbefale dig at stoppe med at læse her. Så kan du i god tro forsætte i den retning, men ønsker du at forstå, hvorfor det er en dårlig ide, så læs videre.
Det er ikke nemt at bryde en vane, det siges, at det tage 21 dage med fuld fokus naturligt at vælge den nye mulighed, men så burde det sværeste også være overstået. Puha tænker du måske, det lyder uoverskuelig.
Måske lyder det fristende med 3 måneder og som i mit tilfælde 2 år off-line, hvor du blot skal fokusere på at genfinde dig selv. Men tro mig, da jeg sad der i sofaen helt paralyseret, ville jeg ønske, at jeg havde vist bedre og taget nogle andre valg.
Stresskollaps, det sker ikke for mig
Tænker du måske, sådan tænkte jeg selv i mange år. Jeg så lidt ned på og havde ondt af de mennesker, der havde fået stress. De var bare ikke robuste nok og havde ikke forstået, hvad det krævede at gøre karrierer.
Jeg kan ligeledes røbe, at der ikke er en eneste af mine førstegangs eller færdig behandlede stressramte, der har set det komme. Vi tænkte alle sammen, at vi skulle bare lige xyz og så bare lige xyz… Vi blev revet med af strømmen.
Men måske er du helt anderledes end de omkring 300.000 stressramte danskere.
Din hjerne
Din hjerner er en komplex størrelse og utrolig fascinerende. Forskning har bevist, at du kan betragte din hjerne som resten af dine muskler. Heldigvis kan hjernen, som alle vores muskler, godt lide at blive brugt, men som alle andre muskler i din krop har den brug for at restituerer sig.
Vi har lært og accepteret, at når vores musklerne har været udsat for en høj belastning, så har de brug for at restituerer sig for at finde deres nye leje. Det samme er gældende for hjernen, det har vi bare ikke helt lært og accepteret endnu. Den har brug for at koble af, få lageret alle de nye detaljer og bearbejde dagens indtryk.
De pauser skal vi giver vores hjerne om natten og gerne i løbet af dagen. Når vi sover, slapper af eller mediterer arbejder vores underbevidsthed med at få skabt orden i alt det kaos, vi byder vores hjerne i vort hæsblæsende samfund.
Heldigvis er din hjerne skabt til at løse problemstillingen. Den forsøger hele tiden, at løse og overskue de udfordringer, som vi byder den og hvis vi hele tiden giver den flere opgaver, men glemmer at afslutte nogle af de gamle, vil den arbejde parallelt på at løse alle opgaverne.
Når du lige skimmer din mail, din opgaveliste eller bunken på bordet igennem for at se, hvad der ligger. Ja så går din hjerne helt automatisk i gang med at løse de opgaver, som du har præsenteret den for.
Du kan forestille dig, at hver opgave er en åben bog, og at hjernen nu forsøger at læse alle bøgerne på en gang. Det er det, du byder din hjerne. Måske kan du nu forstå, hvorfor du indimellem bliver træt.
Som chef bør vi være gode forbilleder og sende tydelige budskaber
Det er ikke det, vi siger, men det vi gør, som vores medmennesker lader sig inspirerer af. Det er et et faktum, at vi mennesker lade os inspirerer af og ofte handler som dem vi ser op til. Om det er vores chefer, vores partner eller vores mentor er lige meget, mønstret er det samme. Vi lytter til det talte ord, men det er deres handlinger, der er afgørende for, hvilket budskab vi tager med os videre.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at du, din chef eller andre handler i god tro, og at det sidste i ønsker er, at nogle skal gå ned med stress, men det er der sker.
Jeg ved også med 100% sikkerhed, at det sidste jeg ønskede var at belaste mine medarbejder. Jeg var i god tro, når jeg videregav den selv samme besked til mine medarbejdere, at ”At jeg arbejder rigtig godt om aftenen, men at de naturligvis kun skulle arbejde indenfor normal arbejdstid og først besvarer mine mails, når de mødte på arbejde”.
Det sagde vi, men samtidig sørgede vi for, at alle medarbejdere kunne modtage mails på den mobile arbejdstelefonen — endda med lyd.
Jammen jeg er B‑menneske
Nogle af os arbejder godt om aftenen, det gør jeg også ind imellem. Jeg er ikke hellig, vi skal gøre det, der virker for os.
Dog vil jeg, hvis du er chef eller inspirator, på det kraftigste opfordre dig til, at holde det for dig selv. Gør alle dine mails klar og send dem afsted om morgenen. På alle arbejdspladser vil jeg anbefale at i får afstemt jeres forventninger, få nu talt om jeres arbejdstid og arbejdstelefon. Få talt om, hvordan i klarer de travle perioder. Få talt om alt det der er svært, men tag en ting af gange.
Jeg kan garantere dig for, at både du og dine medarbejder vil blive mere effektive, når alle ved præcis, hvad i forventer af hinanden.
Øget effektivitet i travle perioder
Med den viden jeg har i dag, ved jeg, at det ikke engang var med til at øge min effektivitet, men derimod hævede min fejlmængde og sænkede min tankevirksomhed den efterfølgende dag. At jeg gradvis overbelastede min hjerne, hvilket blandt andet var med til at køre mig helt ud over kanten.
Der vil være perioder, hvor vi har rigtig travlt, men i de periode skal vi huske at finde ro indimellem og hellige vores weekender til, at hjernen kan holde fri.
Jeg indrømmer gerne, at jeg indimellem stadig arbejder om aftenen, men stopper altid mindst 1 time inden, jeg går i seng. Indimellem har jeg dage, hvor jeg laver om på min arbejdsdag. Hvor jeg holder fri om dagen og arbejder om aftenen. I dag er det dog beviste valg jeg tager, og jeg ved, hvad jeg udsætter min krop for.
Har I fået skabt jer en midnatskultur, kan det være en ide at klæde en medarbejde på med viden og værktøjer til stresshåndtering.
”En medarbejder, der er klædt på til at udføre sit arbejde opnår en større trivsel samt er med til at øge trivslen på arbejdspladsen.”
Vores stressrådgiver-uddannelsen gør denne i stand til at:
· Rådgive ledere om hvordan de håndterer samtaler med en presset medarbejder
· Rådgive stressramte medarbejdere på alle niveauer
· Udarbejde handleplaner i samarbejde med de berørte medarbejdere / ledere
· Være igangsætter i forhold til at etablere et stressberedskab i virksomheden
· Udarbejde en stresshåndbog og bistå med at implementere en stresspolitik
LÆS MERE OM STRESSRÅDGIVER-UDDANNELSEN HER: https://www.beati.dk/stressraadgiver-uddannelse/