Det var nogle af de emn­er, som vi talte om til Stress på Jysk på Gal­leri Har­boe i Odd­er. Vi var omkring 30 men­nesker. Nogle pårørende, nogle stress­ramte og andre ingen blot af interesse.

Det, vi alle havde til­fælles, var inter­essen i at prøve at forstå, hvor­dan vi kan blive bedre til at begrænse skaderne og omfanget af stress.

Mit mål med afte­nen var at give et real­is­tisk billede af, hvor­dan et møde med stress kan se ud. Nor­malis­er­er det unor­male og skab håb for at man kan gen­sk­abe et nor­malt liv efter mødet med stress.

Mit mål med afte­nen var at taget pres­set fra de pårørende, fra de stress­ramte og lede dem hen imod at kunne han­dle fælles. At de kan finde en fælles vej stærkere ud på den anden side.

Smilet på mine læber var stort, da jeg kørte hjem efter at have set lysglimt i de slukkede øjne, efter at have trykket hæn­der med pårørende, der var glade for at de lod sig over­tale og efter at jeg igen selv var blev gjort opmærk­som på min egen skrøbelighed.

Vi har kun et liv, lad os bruge det fornuftigt.

Indimellem snubler vi, indimellem lid­er vi ufork­larlige tab, og vi må kæmpe os tilbage, men jeg glæder mig over, at jeg har givet så meget af min erfar­ing videre, som det er muligt for de enkelte hver især at modtage.