Der er ingen grund til at bruge energi på noget, jeg ikke har indflydelse på”

”Jeg var meget skep­tisk og havde ingen for­vent­ninger til den første sam­tale. Jeg havde tidligere været hos en psykolog, som jeg følte var spild af tid. Men jeg var godt klar over, at jeg havde brug for hjælp, så der­for takkede jeg ja til tilbud­det om at mødes med Pia Bruhn”, fortæller Frank Schröter.

En deltidssygemeld­ing fra job­bet som skolelær­er var årsagen til, at 46-årige Frank Schröter beslut­tede sig for at sætte kursen mod Hou, lidt uden­for Odd­er. Hans ærinde var at blive afk­laret omkring sin sit­u­a­tion og få hjælp til hånd­ter­ing af dagligda­gen hos stress­råd­giv­er Pia Bruhn fra fir­maet Beati.

Det var Frank Schröters skoleled­er, der havde anbe­falet ham en afk­larende sam­tale med Pia med mulighed for et per­son­ligt stress-råd­givn­ings­for­løb. Skoleled­eren havde hørt Pia pos­i­tivt omtalt i forhold til at kunne hjælpe stress­ramte medarbejdere.

Nu over­giv­er jeg mig. Jeg har stress
Erk­endelsen af at være stress­ramt kom først rigtig efter et par sam­taler med Pia Bruhn, husker Frank Schröter. Han fortæller, at det var gen­nem de gode snakke, han fik den nød­vendi­ge selvin­d­sigt og derved nåede frem til sine erkendelser.

”Pia guider og stiller spørgsmål, igen og igen, indtil man selv trykker på knap­pen. Jeg forestiller mig, at det må være lige som at være alko­ho­lik­er. Vi må erk­ende sit­u­a­tio­nen selv, før vi kan hjælpes. Plud­selig tænk­te jeg: Nu over­giv­er jeg mig… jeg har stress. Hvad kan der mon gøres ved det?”

Efter seks kon­sul­ta­tion­er hos Pia følte skolelær­eren sig klar til at gå tilbage på fuld tid. I dag er Frank Schröter i stand til at stoppe op og bruge de tillærte værk­tø­jer, så snart han mærk­er, stresssymp­tomer kom­mer sni­gende. For eksem­pel har han lært at spørge sig selv, om han reelt har mulighed for at gøre noget ved et aktuelt prob­lem eller dilem­ma. Hvis svaret er nej, lad­er han det ikke fylde i tankerne læn­gere, fork­lar­er han.

”Der er ingen grund til at bruge ener­gi på noget, som jeg ikke har ind­fly­delse på. Jeg kon­cen­tr­erer mig i stedet om de ting, som lig­ger inden­for mit arbe­jdsmåde, og som jeg har mulighed for at påvirke. På den måde bliv­er jeg ikke så frus­tr­eret som tidligere. Det hjælper mig”.

Der var al den tid, jeg havde brug for
Frank Schröter er taknem­melig for, at hans arbe­jd­splads tilbød at betale for hans stress­råd­givn­ing. Sandsyn­lighe­den for, at han ville være kom­met i gang med for­lø­bet, hvis han selv skulle have betalt, er meget lille. Det fork­lar­er han med sit for­be­hold for, om råd­givnin­gen ville være brug­bar for ham. Men skolelær­erens tilbage­hold­en­hed forsvandt hur­tigt. Og i dag har han kun ros­er til overs for Pia. For hen­des evne til at få ham til at åbne op og snakke. For hen­des måde af gen­nem­føre sam­talerne på: uformelt og med et helt almin­deligt hverdagssprog. Og ikke mindst for Pias facon at afs­lutte kon­sul­ta­tio­nen på.

”Pia er super dygtig til at afs­lutte en sam­tale, uden at man føler, at man bliv­er skub­bet ud. Jeg fik hver gang en fornem­melse af, at der var al den tid, jeg havde brug for. Det betød rigtig meget for mig”.